Discussion:
Bookning af fly aflyst
(for gammel til at besvare)
Martin Larsen
2020-07-06 08:37:05 UTC
Permalink
(Jeg postede dette indlæg i går i juragruppen, men ved nærmere
eftertanke hører det mere hjemme her).


En af mine venner har været 3 uger i Norge og skulle have været hjem i
dag. Men på grund af en misforståelse er hans bookning blevet aflyst så
han derfor måtte booke en anden og 2000 kr dyrere afgang i morgen.

Sagen starter med at han få dage efter ankomsten til Norge modtager en
mail fra MyTrip hvor han bedes tage stilling til en af to muligheder:


1. Behold min booking åben og tag imod en voucher
2. Jeg har allerede modtaget hjælp, så I kan lukke min sag

I første omgang ignorerer han mailen idet han ikke finder den relevant.

Men efter endnu nogle dage rykker de ham for et svar. Han skal tage
stilling til 1 eller 2.

Da han ikke har brug for nogen hjælp og ikke har nogen sag, svarer han
1. Mulighed 2 kan han ikke finde nogen mening med.

Han tænker at det må være et tilbud om, hvis han måtte ønske det, at
kunne ændre på hjemkomsten.

Og han modtager da også straks en automatisk mail med følgende ordlyd:

"Vi har registreret dit svar som værende:

Behold min booking åben ved at modtage en voucher
SAS tilbyder en voucher via Mytrip som tillader alle passagererne i din
booking at ombooke for det fulde beløb af dine oprindelige billetter.
Med denne mulighed kan du slappe af og vente på en bedre rejsedato til
en hvilken som helst SAS destination. Din ombooking og dine nye
rejsedatoer skal være inden for et år fra den dato, du oprindeligt købte
din rejse. Vi gør opmærksom på, at voucheren kun gælder for ubenyttede
billetter, og ikke hvis du har benyttet dele af den oprindelige rejse."

Så i går aftes ville han tjekke ind online, men får så at vide af
systemet at hans bookning er blevet aflyst.

Han ringer til deres callcenter og får fat i en inder (hvad ellers!) som
forklarer ham, at han har aflyst sin bookning ved at vælge mulighed 1:
Han annullerede med andre ord sin bookning og tog imod en voucher så han
uden beregning kunne vælge en senere hjemrejsedato til samme (eller
lavere) pris.

Inderen kunne godt finde en anden afgang til min ven mandag, men den
ville blive dyrere så han skulle betale meromkostningen på 2000 kr. Og
da han skal hjem på arbejde, havde han ikke noget valg.


Jeg mener at ordlyden i mailen fra MyTrip er vildledende.

1: De skriver "Behold min booking åben". Når man beholder noget, bevarer
man noget eksisterende. Hans bookning var ikke åben fra starten, så den
kunne ikke beholdes åben. Den kunne derimod ændres til åben.

2: Det er meningsløst at svare at man allerede har modtaget hjælp og
sagen kan lukkes når der på det tidspunkt ingen problemer har været.

Og endelig er formuleringen i autosvaret så vag at det ikke er tydeligt
at han netop har annulleret sin bookning.

Har min ven en sag der er værd at gå videre med?
--
tv4ever.dk
bedrevejr.dk
wallnot.dk
Kim Ludvigsen
2020-07-06 08:57:09 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
Sagen starter med at han få dage efter ankomsten til Norge modtager en
1. Behold min booking åben og tag imod en voucher
2. Jeg har allerede modtaget hjælp, så I kan lukke min sag
Er du sikker på, at du får sagen refereret korrekt? Det lyder meget
mystisk med sådan en mail. Hvis derimod mailen havde fortalt, at det
bestilte fly var aflyst, ville de to muligheder give mening - omend der
så skulle have været flere muligheder (fx tilbagebetaling).

Havde han bestilt den oprindelige tur hos SAS eller hos Mytrip?

Flyselskaber vil normalt ikke have noget at gøre med håndtering af
problemer, hvis billetten er købt hos en agent, men det kunne måske
alligevel være et forsøg værd at kontakte SAS og bede om hjælp. Det kan
ikke være i deres interesse at benytte en agent, der fremsender
misvisende mails og afbestiller ture - hvis ikke SAS selv har aflyst flyet.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Martin Larsen
2020-07-07 09:17:32 UTC
Permalink
Post by Kim Ludvigsen
Er du sikker på, at du får sagen refereret korrekt? Det lyder meget
mystisk med sådan en mail.
Ja, 100%. Det var derfor min ven Kim var ét stort spørgsmålstegn.
Post by Kim Ludvigsen
Havde han bestilt den oprindelige tur hos SAS eller hos Mytrip?
MyTrip
Post by Kim Ludvigsen
Flyselskaber vil normalt ikke have noget at gøre med håndtering af problemer, hvis billetten er købt hos en agent, men det kunne måske alligevel være et forsøg værd at kontakte SAS og bede om hjælp. Det kan ikke være i deres interesse at benytte en agent, der fremsender misvisende mails og afbestiller ture - hvis ikke SAS selv har aflyst flyet.
God pointe.

Nu er det jo så Kim der - udvidende - har afbestilt sin tur. Men pga en
uforståelig mail.
--
tv4ever.dk
bedrevejr.dk
wallnot.dk
Kim Ludvigsen
2020-07-07 09:58:51 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
Post by Kim Ludvigsen
Er du sikker på, at du får sagen refereret korrekt? Det lyder meget
mystisk med sådan en mail.
Ja, 100%. Det var derfor min ven Kim var ét stort spørgsmålstegn.
Nu er det jo så Kim der - udvidende - har afbestilt sin tur. Men pga en
uforståelig mail.
Det er måske et forsøg værd med SAS alligevel. Hvis han er heldig, vil
de måske kontakte MyTrip og lægge pres på dem, men det er nok mest
sandsynligt, at SAS bare beder ham henvende sig til MyTrip.

Nogle gange kan en anmeldelse på Trustpilot få lidt mere gang i et
firmas kundeservice, men det ser ikke ud til at være tilfældet med
MyTrip - han skulle nok have tjekke der, inden han bestilte hos dem:
https://dk.trustpilot.com/review/mytrip.dk

At dømme efter anmeldelserne der bliver det desværre nok svært for ham
at få ekstrabetalingen tilbage.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Martin Larsen
2020-07-15 20:50:35 UTC
Permalink
Post by Martin Larsen
En af mine venner har været 3 uger i Norge og skulle have været hjem i
dag. Men på grund af en misforståelse er hans bookning blevet aflyst så
han derfor måtte booke en anden og 2000 kr dyrere afgang i morgen.
Nu er der kommet en artikel om en kvinde der har oplevet præcis det samme:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-07-15-flykunde-foelte-sig-presset-til-at-tage-imod-voucher-nu-skal-hun-betale-ekstra
--
tv4ever.dk
bedrevejr.dk
wallnot.dk
Loading...