Discussion:
Er surdej levende?
(for gammel til at besvare)
Klaus Alexander Seistrup
2020-02-01 13:31:33 UTC
Permalink
Er det som forbruger rimeligt at forvente at et produkt der
sælges under et navn hvori der indgår ‘surdej’ indeholder
levende mikroorganismer?

Tørsleffs har to produkter hvor ordet ‘surdej’ fremgår af
produktnavnet: flydende rug-surdej¹ og flydende spelt-surdej².

Beskrivelsen af begge lyder ens:

»Vores økologiske flydende ${MELTYPE}-surdej – uden
hævemiddel – gør det muligt at fremstille nemt
og lækkert brød med den karakteristiske smag af
surdej.«

Rugsurdejen indeholder angiveligt

Vand, rugmel-produkter (rug), brun eddike,
surhedsregulerende middel: mælkesyre.

Spelt-surdejen indeholder angiveligt

Vand, hvedemels-produkter (hvede),
starter-kultur, cognac eddike, salt.

Som mangeårig bruger af surdej til bagning, undrede jeg mig over
at poserne med flydende surdej kan stå på hylden i supermarkedet
uden at eksplodere, så jeg skrev til Tørsleffs' kundeservice og
spurgte om deres flydende surdeje er levende. Svaret lød:

»Tørsleffs flydende surdeje er ikke “levende”, hvorfor
der skal tilsættes hævemiddel. De giver smagen af
surdej til bagværk.«

Jeg synes det er vildledende at bruge ordet ‘surdej’ i et produkt-
navn uden at gøre opmærksom på at der ikke er tale om surdej i
gængs forstand. Som minimum burde Tørsleffs have skrevet at der
ikke er levende organismer i surdejen, eller at der er tale om fx
steriliseret surdej, men at det udelukkende giver smag til brødet,
men i bund og grund synes jeg at ordet ‘surdej’ i produktnavnet
giver anledning til at tro at der er tale om ægte surdej.

Jeg kan forestille mig flere grunde til at de skriver at det skal
tilsættes gær, uden at den oplysning gør at jeg bør indse at det
ikke er surdej jeg har med at gøre.

Hvad synes I?

----
1. https://www.torsleffs.dk/produkter/flydende-rug-surdej/
2. https://www.torsleffs.dk/produkter/flydende-spelt-surdej/
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
Bertel Lund Hansen
2020-02-01 17:16:42 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
Er det som forbruger rimeligt at forvente at et produkt der
sælges under et navn hvori der indgår ‘surdej’ indeholder
levende mikroorganismer?
Ja.
Post by Klaus Alexander Seistrup
»Tørsleffs flydende surdeje er ikke “levende”, hvorfor
der skal tilsættes hævemiddel. De giver smagen af
surdej til bagværk.«
Så kan det ikke hedde surdej.

ODS:
brøddej, der er i stærk gæring fra tidligere brødbagning
(og har en sur lugt og smag).

DDO:
dej som man gemmer og anvender som hævemiddel i dejen næste
gang man bager, og således bruger fra dej til dej;
--
/Bertel
Klaus Alexander Seistrup
2020-02-01 18:04:18 UTC
Permalink
Post by Bertel Lund Hansen
Så kan det ikke hedde surdej.
Tak for at trække linjen så klart op. Det var rart lige at få
både ODS' og DDOs beskrivelser med.

Jeg kender mindst to der føler sig taget ved næsen efter at have
læst Tørsleffs' kundeservices svar, så måske skal jeg se om jeg
kan samle energi til en henvendelse til forbrugerombudsmanden.
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
Peter T.
2020-02-02 00:00:10 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
»Tørsleffs flydende surdeje er ikke “levende”, hvorfor
der skal tilsættes hævemiddel. De giver smagen af
surdej til bagværk.«
Besynderligt svar.
Post by Klaus Alexander Seistrup
Jeg synes det er vildledende at bruge ordet ‘surdej’ i et produkt-
navn uden at gøre opmærksom på at der ikke er tale om surdej i
gængs forstand. Som minimum burde Tørsleffs have skrevet at der
ikke er levende organismer i surdejen, eller at der er tale om fx
steriliseret surdej, men at det udelukkende giver smag til brødet,
men i bund og grund synes jeg at ordet ‘surdej’ i produktnavnet
giver anledning til at tro at der er tale om ægte surdej.
Køb den. Tilsæt vand og mel. Bobler den op, er den måske levende igen.
Men problemet er at netop vand og mel bruges netop til ny surdej.
Fordelen er dog, såfremt den rent faktisk er en tørret surdej, at der
kan være en bakterieflora i Tørsleffs produkt, som er ganske fin og i
stil med en gammel, vedligeholdt surdej.

Måske anbefaler de gær så speltmor er garanteret en succes.
--
Peter T.
Lyrik
2020-02-02 00:15:52 UTC
Permalink
Post by Peter T.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

Det drejer sig sikkert ikke om surdej, men om sur dejg!
Den tilsatte eddike sørger for den sure smag.

Man kunne tidligere købe "Frysetørret surdej". Men på grund af minimal
salg gik den ind.

Jeg bagte meget rugbrød men stoppede da jeg smagte "Skovmandsbrød" jeg
kunne ikke bage tilsvarende gode surdej-smag.

I dag findes designer-rugbrød med hel unik smag. Mine rugbrødsdage hører
fortiden til.

jens
Peter T.
2020-02-02 01:29:50 UTC
Permalink
Post by Lyrik
Man kunne tidligere købe "Frysetørret surdej". Men på grund af minimal
salg gik den ind.
Surdej er rigtig nem at lave selv og holde ved lige. Ingen grund til at
købe den slags. Der er heldigvis et hav af guider på nettet hvis man
ikke ved hvordan. :)
Post by Lyrik
Jeg bagte meget rugbrød men stoppede da jeg smagte "Skovmandsbrød" jeg
kunne ikke bage tilsvarende gode surdej-smag.
Ditto. Vi har dog fået en bager for 3-4 år siden, som bager usædvanligt
godt rugbrød. Og heldigvis er det ikke sukkerfyldt "lagkagehuset"-brød.
Men solidt brød med masser af kerner. Så med den bagers ankomst er vi
helt stoppet med hjemmebag.
Post by Lyrik
I dag findes designer-rugbrød med hel unik smag. Mine rugbrødsdage hører
fortiden til.
Ja, vi er gået lidt palæovejen med masser af kerner, lidt æggehvide og
intet mel. Det bliver hurtigt tørt. Men det er også meningen at det
skal i brødristeren.
--
Peter T.
Klaus Alexander Seistrup
2020-02-02 05:42:40 UTC
Permalink
Post by Peter T.
Surdej er rigtig nem at lave selv og holde ved lige.
Jeg har lavet en hav af forskellige surdeje gennem årtierne, så
det er ikke et problem at lave en surdej. Men hvis jeg vil bage
i dag, kan jeg ikke bare trylle en rugsur ud af ærmet – og så
var det fristende at tro at Tørsleffs' surdej kunne være til
hjælp. Men så fik jeg bare en lang næse…
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
Klaus Alexander Seistrup
2020-02-02 05:38:26 UTC
Permalink
Post by Lyrik
Det drejer sig sikkert ikke om surdej, men om sur dejg!
Den tilsatte eddike sørger for den sure smag.
Det tror jeg du har ret i.
Post by Lyrik
Man kunne tidligere købe "Frysetørret surdej".
Man kan osse købe frisk surdej på nettet, fx fra Aurion.
Post by Lyrik
Jeg bagte meget rugbrød men stoppede da jeg smagte
"Skovmandsbrød" jeg kunne ikke bage tilsvarende gode
surdej-smag.
Det sidste kan der nok være noget om.

Jeg har ikke bagt rugbrød i årevis, men nu fik jeg lyst til at
forsøge mig igen. I modsætning til tidligere, har jeg nu en korn-
kværn. Hvedebrød af friskkværnet mel får en helt speciel smag, og
jeg er lidt spændt på om det samme gør sig gældende for rug.
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
Martin Larsen
2020-02-02 21:18:10 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
Man kan osse købe frisk surdej på nettet, fx fra Aurion.
Og hos nogle bagere kan man få surdej gratis hvis man selv kommer med en
beholder. Det gælder fx Meyers bageri på Amagerbrogade.

(Det er et års tid siden vi gjorde det sidst, men har benyttet os af det
i flere år),
--
tv4ever.dk
bedrevejr.dk
Klaus Alexander Seistrup
2020-02-02 05:33:41 UTC
Permalink
Post by Peter T.
Køb den. Tilsæt vand og mel. Bobler den op, er den
måske levende igen.
Det er der filmen knækker, og det er dét der fik mig til at
skrive til Tørsleffs: det lugter måske surt, men der er slet
ikke liv i.
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
Krabsen
2020-02-02 09:56:19 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
Er det som forbruger rimeligt at forvente at et produkt der
sælges under et navn hvori der indgår ‘surdej’ indeholder
levende mikroorganismer?
Tørsleffs har to produkter hvor ordet ‘surdej’ fremgår af
produktnavnet: flydende rug-surdej¹ og flydende spelt-surdej².
»Vores økologiske flydende ${MELTYPE}-surdej – uden
hævemiddel – gør det muligt at fremstille nemt
og lækkert brød med den karakteristiske smag af
surdej.«
Rugsurdejen indeholder angiveligt
Vand, rugmel-produkter (rug), brun eddike,
surhedsregulerende middel: mælkesyre.
Spelt-surdejen indeholder angiveligt
Vand, hvedemels-produkter (hvede),
starter-kultur, cognac eddike, salt.
Som mangeårig bruger af surdej til bagning, undrede jeg mig over
at poserne med flydende surdej kan stå på hylden i supermarkedet
uden at eksplodere, så jeg skrev til Tørsleffs' kundeservice og
»Tørsleffs flydende surdeje er ikke “levende”, hvorfor
der skal tilsættes hævemiddel. De giver smagen af
surdej til bagværk.«
Jeg synes det er vildledende at bruge ordet ‘surdej’ i et produkt-
navn uden at gøre opmærksom på at der ikke er tale om surdej i
gængs forstand. Som minimum burde Tørsleffs have skrevet at der
ikke er levende organismer i surdejen, eller at der er tale om fx
steriliseret surdej, men at det udelukkende giver smag til brødet,
men i bund og grund synes jeg at ordet ‘surdej’ i produktnavnet
giver anledning til at tro at der er tale om ægte surdej.
Jeg kan forestille mig flere grunde til at de skriver at det skal
tilsættes gær, uden at den oplysning gør at jeg bør indse at det
ikke er surdej jeg har med at gøre.
Hvad synes I?
Jøsses!
Verden vil bedrages, og så bliver den det osse. Decideret vildledende
markedsføring.

Den rette betegnelse må være 'surdejsessens' eller 'surdejssmag'.
Klaus Alexander Seistrup
2020-02-02 10:23:50 UTC
Permalink
Post by Krabsen
Den rette betegnelse må være 'surdejsessens' eller 'surdejssmag'.
Helt enig.

Nu havde jeg lagt an til rugbrød, så det blev med hvedesur i stedet.
Det bliver lidt spændende om det gør nogen forskel. Det hævede fint,
og lugtede som det skulle, under første syrning.
--
🐸 Klaus Alexander Seistrup
Martin Larsen
2020-02-02 21:12:28 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
Hvad synes I?
Helt enig. Det er ikke surdej. Det svarer vel til at tilsætte smøraroma
i bagværk. Det kan godt være det smager som smør, men du kan ikke bruge
det som hævemiddel i croissanter.

Eller hvad med gærsmag? (Nogen kan godt lide den, personligt synes jeg
det er en fejl hvis man kan smage gæren). Et produkt der giver gærsmag,
men ikke hæver dejen, er ikke gær.

Skriv til forbrugerstyrelsen (eller hvad de nu hedder).
--
tv4ever.dk
bedrevejr.dk
;o)-max
2020-02-03 06:26:20 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
Hvad synes I?
Jeg mener også den er vildledende. Surdej-aroma, Tørsleff kalder
det naturlig vanilje-aroma, så det ville passe fint ind i sortimentet.
Carl Alex Friis Nielsen
2020-02-05 07:48:03 UTC
Permalink
Post by Klaus Alexander Seistrup
Er det som forbruger rimeligt at forvente at et produkt der
sælges under et navn hvori der indgår ‘surdej’ indeholder
levende mikroorganismer?
Hvis det er dej, som er produktet vil jeg mene ja,

Hvis det er noget man har bagt vil jeg mene nej; men jeg forventer dejen
var levende før den blev bagt og at det levende var mere end gær.
Loading...