Post by MAndersenJeg har fået en masse gamle mønter.
Mange af dem, er møgbeskidte.
Hvordan gør jeg dem rene - kan man få noget, de kan ligge i blød i?
Se f.eks her http://www.schouwebcoins.dk/Goderaad.htm
hvor rensning frarådes
eller her
http://www.fonager.dk/forum/forum.asp?mode=showmessage&master_id=3563&message_id=349551&forum_id=8380
Rensning af mønter:
Det er bedre at lade en mønt være urenset end evt. ødelægge den med
rensemidler. Rensemidler skal anvendes med omhu og efter nøje forskrifter,
bl.a. med hensyn til de forskellige møntmetaller.
For kraftig rensning nedsætter en mønts værdi. Lunkent vand og lidt sæbe kan
ofte klare sagen.
Hvis man ønsker en mønt renset, findes der rensemidler specielt egnet til
dette formål. Disse rensemidler kan købes hos mønthandlere.
Vær opmærksom på, at renseprodukter købt hos guld- og sølvsmede ikke er
beregnet til mønter. Erfaringsvis giver denne form for rensning katastrofale
resultater, idet mønterne misfarves eller matteres.
Schou Web Coins anbefaler at man ikke renser mønter, med mindre det foregår
under kyndig vejledning.
NB. I enkelte lande er rensning af mønter normalt i samlerkredse, idet
mønterne simpelthen ikke kan sælges, medmindre de er renset.
Pas på med plastiklommer og -albums, da mønterne her kan udsættes for en
kemisk nedbrydningsproces. Plastiklommer afgiver med årene en grønlig
"fedtet" hinde, der med varsomhed kan fjernes. Mønter opbevaret i
plastiklommer i en lang årrække, kan få varige belægninger.
Disse belægninger kan ikke udbedres og betyder ofte, at værdien flader. Det
er ærgerligt, og derfor gælder det om at opbevare mønterne korrekt, specielt
de dyre af dem. Det er faktisk bedre at placere dem på et stykke filt i en
skuffe, så de ikke bliver ridsede og kan få ilt.
Knud